For let tilgængelighed er her samlet de forskellige relevante vejledninger og notater vedrørende Specialpsykologuddannelsen.
- Rådets vejledning om forlængelse af uddannelsestid angiver kravene til forlængelse af uddannelsestid som følge af fravær, manglende målopfyldelse og manglende uddannelsestid som følge af deltidsansættelse. Vejledningen angiver endvidere mulighederne for deltidsansættelse under uddannelsen.
- Sekretariatets vejledning om kompetencevurdering indeholder rammer og hovedprincipper for kompetencevurdering med særlig vægt på de situationer, hvor kompetencer ikke opnås som planlagt eller hvor uddannelsesforløb ikke kan godkendes.
- Sekretariatets vejledning om overgang fra introduktionsuddannelse til hoveduddannelse for psykologer under uddannelse til specialpsykolog beskriver de krav der skal mødes, før man kan påbegynde hoveduddannelsen.
- Sekretariatets vejledning om overflytning af uddannelsesforløb beskriver, hvordan det er muligt at flytte hele eller dele af uddannelsesforløbet til en anden afdeling eller region. Læg mærke til, at Rådet for Specialpsykologuddannelsen anbefaler at uddannelsen gennemføres i det oprindeligt planlagte forløb.
- Sekretariatets notat om forvaltning af fraværsregler beskriver retningslinjer for fravær fra uddannelsen til specialpsykolog, og for hvornår og hvordan uddannelsestiden skal forlænges for en uddannelsespsykolog, der har været fraværende fra uddannelsen.
- Notat om specialpsykologers funktion beskriver regionernes anvendelse af specialpsykologer i hhv. børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.
- Vejledning til meritvurdering beskriver de rammer som Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen arbejder efter i relation til meritansøgninger.
- Vejledende funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige specialpsykologer og vejledere henvender sig til regionerne som inspiration til udarbejdelse af regionale funktionsbeskrivelser for de uddannelsesansvarlige specialpsykologer og vejledere.
- Vejledning om forskningstræning under Specialpsykologuddannelsen beskriver forskningstræningsmodulets formål, indhold og forudsætninger.