Her kan du finde information, hvis du vil have meritoverført tidligere erhvervede kvalifikationer.

Formål

Formålet med meritordningen er at få vurderet allerede erhvervede kvalifikationer hos erfarne psykologer ansat i psykiatrien med henblik på godkendelse som specialpsykolog.

Vurdering af meritansøgning

Meritoverførsel sker efter individuel og konkret vurdering af, hvilke teoretiske og praktiske kompetencer fra målbeskrivelsen for Specialpsykologuddannelsen, der allerede er erhvervet via relevant og superviseret ansættelse samt kurser.

Følgende vil blive vurderet i forbindelse med ansøgning om meritoverførsel:

  1. Praksisuddannelsens længde, faglige indhold og supervisionsforhold.
  2. Den teoretiske uddannelses længde, faglige indhold og undervisningsniveau.
  3. Videnskabelig kvalifikation og/eller dokumenteret erfaring med kvalitetsudvikling.

Det er op til den enkelte psykolog at dokumentere grundlaget for meritoverførsel.

Afgørelse om meritoverførsel

Afgørelse om meritoverførsel varetages af Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen efter indstilling fra de psykologfaglige uddannelsesudvalg.

Ansøgningsskema

Nedenstående findes ansøgningsskema til meritansøgning samt en vejledning til meritvurderingsprocessen under Specialpsykologuddannelsen.

Ansøgningsskemaet kan bruges til både børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.

Indsendelse af ansøgning

Ansøgninger om meritoverførsel kan løbende sendes  til Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen på mail.

Som meritansøger er du også velkommen til at kontakte sekretariatet for at få sparring på, hvordan du bedst udfylder ansøgningsskemaet.

Se kontaktinformation til sekretatariatet her

Ofte stillede spørgsmål