Uddannelsesplan
Ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende psykolog udarbejder en individuel uddannelsesplan inden for rammerne fastsat i uddannelsesprogrammet.
Om uddannelsesplanen
Uddannelsesplanen er en aftale mellem den uddannelsessøgende psykolog og uddannelsesansvarlig psykolog/vejleder om individuel tilpasning af uddannelsesprogrammet til den pågældende psykolog, ud fra dennes og afdelingens aktuelle forudsætninger og muligheder.
Uddannelsesplanen er derfor uddannelsespsykologens individuelle plan mens uddannelsesprogrammet dækker uddannelsesstedets tilgang til Specialpsykologuddannelsen mere generelt.
I uddannelsesplanen skal som minimum fremgå:
- Dato for opstart og afslutning af hver delansættelse.
- Dato for opstart og afslutning af eventuelle fokuserede ophold.
- Hvilke afdelinger der er tilknyttet hver delansættelse og fokuserede ophold.
- Afvigelser fra uddannelsesprogrammet i uddannelsespsykologens individuelle forløb.
- Evt. andre særlige forhold.
Planen opdateres løbende, hvis der kommer ændringer/afvigelser fra det oprindeligt planlagte uddannelsesforløb.
Uddannelsesplanen skal ikke gentage informationer, der fremgår af uddannelsesprogrammet.
Skabelon for uddannelsesplan
Skabelonen for uddannelsesplaner er udfærdiget af Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen som inspiration til uddannelsessøgende psykologer og uddannelsesansvarlige/vejledere.
I skabelonen fremgår både vejledende tekst (grøn tekst) og en eksempelvisning (sort tekst). Ved udfyldelse af skabelonen erstattes begge disse tekster med de oplysninger som er relevante for uddannelsespsykologen.
Bemærk at skabelonen kun er vejledende.